Mounted Games er en anderledes og fartfuld sport som dyrkes på ponyer. Sporten blev i første omgang udviklet af de engelske soldater i Indien, de fandt på lege og stafetter de kunne fordrive tiden med. Senere kom sporten med tilbage til England og her begyndte en reel udvikling. I starten af 80'erne anmodede Hans Kongelige Højhed Prins Philip om at se en egentlig holdsport for unge og ponyer og det blev det første spadestik til det vi idag kender som mounted games.
Igennem årene er flere og flere lande kommet til og den internationale afdeling vokser løbende.
I Danmark har vi en landsdækkende forening som drives af en bestyrelse som er valgt ind af medlemmerne.
Vi har også et stævneudvalg som arrangerer stævner i hele landet for ryttere på alle niveauer.
Endelig har vi også vores eliteafdeling som dækker over vores landshold i 3 aldersgrupper. U14, U17 og Senior.
Mounted Games ledes overordnet af det internationale forbund IMGA som er en sammenslutning af alle de nationale forbund. Pt. rides mounted games i 20 forskellige nationer verden rundt.
Hvert år afholdes der VM for hold for seniorrytterne. Der ud over holdes der også VM for individuelle og par i alle aldersgrupper. Der ud over afholdes der hvert år EM for hold i alle aldersgrupper. Det er for eliterytterne årets højdepunkt at deltage i EM og VM.

Mounted games består af fysik, præcission og tempo. Men dertil kommer der en masse finteknik og metoder som tager mange år at mestre til perfektion. Det gør at man hurtigt kan komme igang med sporten også på stævneniveau men kan bruge resten af livet på at udvikle sig og blive bedre.
Det at sporten dyrkes i så mange lande giver rytterne mulighed for allerede på et tidligt stadie at deltage i udenlandske stævner. Det giver rytterne nogle gode ting med i rygsækken, og man oplever hvordan rytterne i en tidlig alder bliver mere udadvendte, tør tale andre sprog og engagerer sig andre. Det er en af sidegevinsterne ved mounted games som set udefra er fantastisk at være vidne til.
|