Alle ponyer kan gå mounted games, men ligesom i alt andet ridning har deres bygning, temperament og kapacitet en betydning for hvor langt de kan komme. Men det er ikke ens ponytype man skal bekymre sig om når man vil igang med at ride mounted games. Stort set de fleste ponyer synes mounted games er sjovt. 

Jeg har i mine 10 år som træner kun oplevet 2 ponyer, der ikke har brudt sig om sporten, og der har jeg måtte fortælle ejerne at dette ikke var den rette sport for deres dyr.  Der efter er det op til rytteren om man evt. kan finde en anden egnet pony eller om man må give sporten op. Jeg træner ikke på ponyer der ikke nyder det. Selvfølgelig kan ponyen være frustreret eller forvirret når den præsenteres for nye ting og det tager jeg hensyn til, men det er nemt at se forskel på en pony der blot er forvirret og en pony der ikke nyder det den laver. 

Ofte møder jeg ryttere der siger deres pony er alt for vild, varm eller tændt. Det er ud fra rytterens erfaring med normale ridediscipliner som spring, dressur eller lignende. Men meget ofte oplever jeg at ponyerne falder til ro efter lidt tid, netop forde de her får lov til at udleve det varme de bærer på i deres hoveder. Så jeg har endnu ikke oplevet en pony som var varm der ikke kunne bruges til mounted games. Tilmed bliver de ofte de bedste i det lange løb.

Jeg tror på at alle ponyer skal finde deres rette hylde, og man skal lytte efter sin pony. Hvis man starter til mounted games på en tryg og styrbar pony får man hurtigt succes, fordi man kan udføre alle øvelser og har fuld kontrol. Det der ofte sker er at rytteren vil have mere. De vil højere op i finalerne og de vil have mere tempo. Her er det rigtig vigtigt at det er ikke sikkert at den trygge og sikre pony egner sig til dette. Ligesom med alt andet ridning kan ponyskift undervejs være en nødvendighed, hvis rytteren har ambitioner. Nogle vælger også at sige at ponyen ikke skal skiftes ud, hvilket jeg har fuld respekt for, men så må man sætte sig mål som svarer til det ponyen formår, for det er ikke rimeligt at bede ponyen om noget den ikke evner fordi ens egne mål overstiger ponyens formåen. 

Mange mener også at visse typer af racer ikke egner sig til mounted games, for eks. fjordheste og islændere. Det er jeg ikke enig i. Man skal selvfølgelig have for øje på hvilket niveau man ønsker at benytte dem. Jeg mener at det er ridningen der ligger bag der et langt stykke hen af vejen afgør brugen af ponyen. Jeg har haft  en fjordhest på mit U17 landshold med stor succes. Det var en sikker og hurtig pony. Den var sporty, ingen tvivl om det, men også fint redet og i god form. Større typer fjordheste kan have lidt flere problemer, men så må man ride efter ponyens bygning. Islændere kan være lidt mere vanskelige, dels er deres sind lidt anderledes men også deres bevægelsesmønster kan komplicere tingene. Jeg tror ikke at en islænder kan nå til eliten i mounted games, ligesom det kun er de færreste fjordheste eller andre kraftigere racer der kan. Men jeg tror at man kan have det sjovt på alle racer og sagtens starte stævner, så længe man har for øje at der for de fleste af disse typer vil være nogle begrænsninger i det lange løb. 

De fleste ponyracer egner sig til gengæld udemærket til sporten. Langt de fleste ponyer er fra naturen nysgerrige og legesyge, og derfor vil mounted games for mange ponyer virke mere naturligt end så mange andre ridediscipliner. Ønsker man at nå eliten er en lidt ædel model gerne en fordel.